Julegavetips til mænd – med et særligt tvist!

Vi kender det nok alle. Vi har været ude at købe julegaver til alle i familien og er i god tid. Men der mangler lige én gave. Måske den sværeste af dem alle. Gaven til din kæreste, far eller onkel! Vedkommende har efter sigende alt, og det efterlader dig i en mild form for desperation. For hvordan finder man en gave, der udstråler kærlighed, samtidig med den dækker et praktisk behov? Vi har svaret…

Løsningen er at snyde…

Du kan nærmest forestille dig synet, når din kæreste først pakker underbukserne ud, dernæst de varme strømper for så til sidst at afslutte med en bamset sweater! Måske nikker han anerkendende og kysser dig blidt, selvom du kan se skuffelsen i hans øjne. Det er derfor på høje tid, at du finder på noget helt nyt, og så alligevel ikke. Vi anbefaler, at du stadig går efter lækkert tøj. Finten er blot at kombinere det med noget legetøj, som alle mænd elsker.

Køb f.eks. en drone og mix det med en varm sweater, der passer til alle de aftener, hvor din kæreste skal stå ude i kulden og lege med sin elskede drone. Eller hvad med at give din rejselystne far et par kvalitetsskjorter sammen med et skægt skjortehylster – og jo, det findes faktisk! Eller måske savner din onkel et par varme sokker til hans mange fisketure? Kombinér det med en indgraveret lommekniv eller lommelærke, der pludselig kommer til at udgøre en meget personlig gave.

Søger du lækkert tøj til store mænd i familien, kan du også nemt kombinere de flotte T-shirts og skjorter med sjove gadgets. Er din mand eller far ekstra glad for mad, så giv ham noget sjovt grilltilbehør, såsom en grilltang med lygte eller en hamburgerpresser! Du kan også vælge at give din let overvægtige kæreste et lille skub med sjove løbegadgets, hvor der pludselig går sport i at tælle skridt og kalorier. Måske kan I endda afholde en intern konkurrence, der motiverer til et vægttab?

Ja, de praktiske gaver behøver slet ikke at være så kedelige. Du skal blot kombinere dem på en lidt sjov og kreativ måde, så mandens behov for leg, gadgets og oplevelser bliver opfyldt.

Find flere julegavetips til manden anno 2015 her. God jagt!